Af Nadia Parbo

I det sidste stykke tid har jeg fået en lind strøm af e-mails fra forskellige mennesker fra diverse gymnasier, der vil have hjælp til deres SRP; den store opgave i 3.g, hvor man skal sammenblande to fag. Omkring tre mails om dagen var på et tidspunkt kutyme for disse mere eller mindre desperate elever. Som tutor er problemet bare, at jeg ikke har tid til at hjælpe dem alle. Så hvor lang tid i forvejen skal man som elev være ude og hvordan skal man som tutor forholde sig til de sædvanlige elever, når man pludselig også skal hjælpe så mange andre med deres SRP-opgaver? Det kan være svært at afvise så mange hjælp-trængende elever, men det er også vigtigt at blive ved med at have noget kvalitet i arbejdet med dem, der ikke står med SRP-opgaven (endnu).

Dette år har jeg hjulpet et par elever, der havde brug for hjælp til opgaven, men kunne også mærke, at det helst ikke skulle blive til et større antal end de to, jeg fik tid til. Pludselig var min tid til at lave opgaver til mine sædvanlige elever blevet mindre og med den nedtrapning blev også lidt af koncentrationen tappet. Stadig fik jeg strømme af e-mails fra folk, der havde brug for hjælp og så var det, at jeg begyndte at tænke, om man kan forvente hjælp til sin SRP, når det er det eneste, man skal have hjælp til? Jeg forstår, at det kan virke uoverskueligt at lave en stor opgave for første gang, men det er værd at overveje, hvor meget en tutor kan hjælpe, når denne ikke kender elevens svage og stærke sider. Selvfølgelig kan og burde man som tutor sige ja til at hjælpe – men kun når det ikke tager tid og energi fra de elever, der har været der hele tiden.

Nadia Parbo er - udover at være tutor på Tutoren.dk - freelance journalist og forfatter. Hun har en uddannelse indenfor film- og medievidenskab, hvilket hun også bruger i sit job, når hun er ude og anmelde film for diverse medier. Hun bor i København.